Levende musik til begravelsen gør afskeden personlig
Musik til begravelsen eller bisættelsen kan give afskeden et helt personligt præg. Ud over salmerne og organistens spil kan I vælge levende musik, fx et orkester, strygere, sang eller en enkelt solist.
Musikken kan bruges, når gæsterne kommer ind, som et indslag mellem salmerne eller ved udsyngningen, når kisten bæres ud. Læs mere om, hvad der sker under en kirkelig begravelse eller bisættelse.

Det store orkester: Copenhagen Strings
Copenhagen Strings er musikere fra landets bedste symfoniorkestre. De hjælper også med mindeværdig musik til begravelser.
Copenhagen Strings, Copenhagen Winds og Copenhagen Vocals er et musikalsk samarbejde. Hver gruppe har sin egen karakter, men de forener deres talenter med samme formål: at skabe magiske øjeblikke. Samarbejdet går på tværs af instrumenter og genrer og rammer forskellige sanser og musiksmag.
På siden kan du høre Copenhagen Strings spille Christina Perris "A Thousand Years". Læs mere på Copenhagen Strings' hjemmeside.
Har du spørgsmål? Vi svarer døgnet rundt.
Ring 72 24 72 00Solisten: violinist Michala Høj
Violinist Michala Høj har spillet violin, siden hun var 4 år. Hun har blandt andet studeret på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium og spiller på en fin, 300 år gammel italiensk violin.
Hun har et stort klassisk repertoire. Som musikindslag kan fx disse værker foreslås:
- "Méditation" af Massenet
- "Sæterjentens søndag" af Grieg
- "Salut d'Amour" af Elgar
- "Après un rêve" af Fauré
- "Träumerei" af Schumann
- "Sarabande" fra Partita nr. 2 af Bach
På siden kan du også høre og se Michala Høj og Søren Bødker Madsen spille Led Zeppelins "Stairway to Heaven". Læs mere på Michala Højs hjemmeside.
Sådan planlægger I musikken til bisættelsen
- Tal med præsten i god tid. I kirken skal musikken aftales med præsten, som har det sidste ord om, hvad der passer ind i gudstjenesten.
- Tænk på stemningen. Vælg musik, der minder om afdøde, fx et yndlingsnummer eller et stykke, der betød noget for familien.
- Brug sangblade. Skal gæsterne synge sange, der ikke står i salmebogen, skal der laves et sangblad eller hæfte.
- Lad bedemanden koordinere. Vi kan hjælpe med at booke musikere og aftale det praktiske med kirke eller kapel.
Ring til os på 72 24 72 00, hvis I vil have hjælp til musikken.







