HjertebegravelseHvorfor skal jeg lave et testamente?
Et testamente er den eneste måde, du selv kan bestemme over din arv. Med et testamente afgør du, hvad der skal ske med de penge og ejendele, du har samlet gennem livet. Har du særlige ønsker til, hvem der skal arve, eller vil du undgå, at arven havner forkerte steder, er det en god idé at lave et testamente.
Har du ikke et testamente, er det arveloven, der bestemmer, hvem der arver dig. Så er det din familie, der arver. Det betyder, at samlevende kærester ikke arver hinanden, uanset om de har børn sammen, og uanset hvor længe de har boet sammen.
Et testamente sikrer, at dine værdier bliver fordelt, som du ønsker, når du ikke er her længere.
Hvad er et testamente?
Et testamente er et juridisk dokument, hvor du skriver, hvad der skal ske med dine ejendele, når du dør. Du bestemmer selv, hvem dine arvinger skal være. Det kan sagtens være personer, du ikke er i familie med, eller et godt formål.
Du kan oprette dit testamente online her.
Har du spørgsmål? Vi svarer døgnet rundt.
Ring 72 24 72 00Arveloven: hvem arver, hvis der ikke er et testamente?
Arveloven indeholder reglerne om arv i Danmark. Den bestemmer, hvad der sker med din arv, hvis du dør uden testamente. Hvem der arver, afhænger af din familie:
1. Børn og efterkommere
Har du børn, børnebørn, oldebørn eller adoptivbørn, er de dine livsarvinger. De står først i rækken til at arve.
2. Forældre og søskende
Har du ingen børn, er det først og fremmest dine forældre, der arver. Er den ene forælder død, arver dine søskende den del, som den forælder skulle have haft. Er begge forældre døde, arver søskende det hele.
3. Bedsteforældre, onkler, mostre og fastre
Er dine nærmeste slægtninge dine bedsteforældre eller deres børn (onkler, mostre og fastre), går arven til dem. Det er ifølge arveloven den sidste gruppe, der kan arve dig.
Ingen familie
Efterlader du ingen familie, som kan arve, går arven automatisk til Statskassen, medmindre du i et testamente giver den til et godt formål eller andre personer.
Jo mere din familie afviger fra arvelovens rækkefølge, eller jo flere særlige ønsker du har, jo vigtigere er det at lave et testamente.
Hvad skal testamentet indeholde?
Et testamente indeholder dine ønsker og behov. Uanset om du er gift, single eller samlevende, og om du har børn eller særbørn, kan du vælge, hvordan arven skal fordeles. Du kan også vælge, at arvingerne skal have forskellige beløb.
Testamentet bør indeholde:
- Arvingerne: de personer, der skal arve dig.
- Fordelingen: hvad arven består af (penge, værdigenstande osv.), og hvordan den skal fordeles.
- Anden række af arvinger: hvem der skal arve, hvis du ikke har børn eller mister dem, før du selv dør. Det kan være anden familie, venner eller andre.
- Særeje: om arven skal være særeje eller ej.
- Ændring og tilbagekaldelse: hvordan testamentet kan ændres eller kaldes tilbage.
- Længstlevendes ret: om den længstlevende må ændre testamentet eller lave et nyt.
- Pension og forsikring: hvad der skal ske med dem.
- Hvis en arving dør før dig: hvordan testamentet så skal opdateres.
- Underskrift: hvordan testamentet skal underskrives.
Hvornår er testamentet gyldigt?
Når testamentet er skrevet færdigt, skal det underskrives på den rigtige måde for at være gyldigt. Ellers gælder dine ønsker ikke. Der er to almindelige måder:
- Notartestamente: Du underskriver testamentet foran en notar.
- Vidnetestamente: Du underskriver testamentet foran to vidner, som bekræfter, at du er ved dine fulde fem og mener det, der står.
Mange får hjælp fra en advokat til at skrive testamentet, så det er juridisk korrekt.
Nødtestamente
Er du ude af stand til at nå at lave et almindeligt testamente, for eksempel på grund af pludselig alvorlig sygdom, kan du lave et nødtestamente som den sidste handling, før du dør. Et nødtestamente er kun midlertidigt og bortfalder, hvis du senere har mulighed for at lave et almindeligt testamente.
