Påklædning af afdøde
Påklædning, ilægning og udsyngning betyder, at afdøde bliver klædt i det sidste tøj, lagt i kisten og sunget ud. Påklædningen kan ske, fordi afdøde har ønsket at bære noget særligt tøj på sin sidste rejse.
- Dødsfald på hospital eller plejehjem: Familien kan vælge selv at give afdøde tøj på, eller bede bedemanden om at sørge for det.
- Dødsfald i hjemmet: Oftest hjælper familien med påklædningen, men også her hjælper bedemanden gerne.
Mange vælger tøj, der var typisk for afdøde, fx et yndlingssæt, en kjole eller noget fra en hobby. Det er helt i orden at være med, og det er også helt i orden at overlade det til bedemanden.

Ligklæder: hvid bomuldsskjorte eller bomuldskjole
Der findes særlige ligklæder, som afdøde kan klædes i: en hvid bomuldsskjorte til mænd og en hvid bomuldskjole til kvinder.
Vi bruger desuden en pude til afdøde og et særligt lagen til at dække afdøde med i kisten. Det giver et roligt udseende, så også unge familiemedlemmer kan klare at se afdøde en sidste gang.
Har du spørgsmål? Vi svarer døgnet rundt.
Ring 72 24 72 00Ilægning i kisten
Når afdøde er klædt på af familien eller bedemanden, bliver afdøde lagt i kisten. Se vores udvalg af kister.
Når kistelåget er skruet på, siger man, at gravfreden er indtrådt. Derfor åbner man meget sjældent kisten igen. Ønsker de pårørende at se afdøde en sidste gang, lukker man kisten med særlige skruer, så den kan åbnes en sidste gang i kapellet eller kirken før højtideligheden.
Udsyngning: at synge afdøde ud
Nogle steder bruger man stadig udsyngning. Uanset hvor dødsfaldet er sket, kan personalet eller de pårørende ønske at synge afdøde ud. Man synger en eller flere salmer ved siden af sengen, hvor afdøde ligger.
Der er ingen begrænsninger for, hvilke sange eller salmer man må synge. De fleste vælger en salme, der betød noget for afdøde. Vi oplever også mere moderne sange som Kim Larsens "Om lidt bli'r her stille" eller Gnags' "Når jeg bli'r gammel". Læs mere om musik til begravelsen.
Bedemanden hjælper med det hele
I bestemmer selv, hvor meget I vil være med til. Vi kan stå for påklædning og ilægning og hjælpe med at arrangere en udsyngning, eller støtte jer, hvis I selv vil gøre det. Det aftaler vi ved samtalen med bedemanden. Ring på 72 24 72 00.


