HjertebegravelseHvad er en vågekone, og hvad laver hun?
En vågekone er en person, oftest en kvinde, der sidder hos et døende menneske i de sidste timer eller dage af livet. Hun er der for at være nærværende, skabe tryghed og støtte både den døende og de pårørende.
Det kan være at:
- holde hånden
- tale stille og roligt
- lytte
- hjælpe med små praktiske ting, fx at brygge te
I Danmark er vågekoner ofte en del af en frivillig tjeneste, som findes i nogle kommuner, fx Thisted. Her bliver vågekoner, også kaldet vågere, trænet i at møde døden med ydmyghed og empati. Titlen er ikke beskyttet, så alle kan i princippet kalde sig vågekone. De fleste er dog knyttet til organiserede netværk som Røde Kors eller Ældresagen.
Vågetjenesten i Danmark
Vågetjenesten er en frivillig tjeneste i Danmark. Trænede vågepersoner sidder hos uhelbredeligt syge eller døende mennesker og giver støtte og tryghed i den sidste tid.
Tjenesten handler om nærvær: at holde hånden, lytte eller hjælpe med små praktiske ting. Den støtter også de pårørende, så de kan få et pusterum.
Har du spørgsmål? Vi svarer døgnet rundt.
Ring 72 24 72 00Får en vågekone løn?
De fleste vågekoner i Danmark arbejder frivilligt og uden betaling. De er en del af kommunale eller kirkelige tjenester og får typisk træning og støtte, men ikke løn.
Der findes også private vågekoner, som man kan hyre mod betaling. Det anbefales ikke altid, fordi det kan svække den frivillige og tillidsbaserede tanke bag vågetjenesten.
I udlandet kan death doulas (dødsdoulaer) og professionelle hospicestøtter få honorar. Det er ofte 500 til 2.000 kr. i timen afhængigt af landet.
Historien bag vågekonen og dødevagten
At "våge" ved døden er en gammel tradition. Oprindeligt holdt man vagt over den døde krop for at beskytte den mod onde ånder eller tyve. I angelsaksisk tid hed det "lich-wake" eller "like-wake" efter ordet "lic", der betyder lig. Det var en vigtig del af begravelsesritualerne på de britiske øer.
Traditionen startede sandsynligvis i 500-tallet i Irland og på de britiske øer. Med kristendommen kom bønner og velsignelser til, og vagten udviklede sig til en social sammenkomst med mad og drikke.
Rollen som vågekone har rødder i folkelige traditioner, hvor kvinder ofte tog sig af pleje og ritualer omkring døden. Den moderne danske vågekone opstod som frivillig tjeneste i 1900-tallet. Hun er inspireret af hospicebevægelsen, som Cicely Saunders grundlagde i England i 1967, og er blevet mere udbredt i Danmark siden 1980'erne. Hvor de gamle traditioner handlede om liget, handler den danske vågekone om det levende, døende menneske.
Vågetraditioner i andre lande og kulturer
Mange kulturer har noget, der ligner vågekonen:
| Kultur | Tradition |
|---|---|
| Storbritannien, USA, Australien | Frivillige på hospice og death doulas sidder hos uhelbredeligt syge og giver praktisk og følelsesmæssig støtte. |
| Irland og Skotland | "Irish wake": en festlig vagt over den døde i hjemmet med mad og sang. |
| Wales | "Gwylio'r corff" (at vogte liget): venner og naboer holder vagt ved kisten i hjemmet. |
| USA og England | "Wake" eller "visitation": en social sammenkomst, hvor man ser den afdøde. |
| Jødiske samfund | "Shemira": nogen vogter konstant den døde i de 24 timer før begravelsen. Fast praksis i ortodokse kredse. |
| Mexico og Latinamerika | "Velorio": flere dages bøn, fællesskab og mad, drevet af familien. På Haiti hedder det "lamay". |
| Filippinerne | Familien holder vagt i 5 til 7 dage med åben kiste. |
| Japan og dele af Asien | Mindre vagt og mere privat. Hurtig begravelse med fokus på forfædrene. |
| Afrika | Varierer. Mange steder fællesskabsvagter med sang og dans, der skal guide sjælen. |
Nogle traditioner handler om den døde krop, andre om den døende. Fælles er tanken om nærvær og beskyttelse.
Har du spørgsmål? Vi svarer døgnet rundt.
Ring 72 24 72 00Kulturelle forskelle på vågetraditionen
Forskellene afspejler forskellige syn på døden:
- Vestlige, kristne kulturer: Vagten er ofte social og støttende.
- Østlige og muslimske traditioner: Døden er mere privat, og begravelsen sker hurtigt, fx inden for 24 timer.
- Sekulære samfund som Danmark: Vågetjenesten er frivillig og fleksibel. Den findes i nogle kommuner, men ikke alle.
- Kollektive kulturer som Filippinerne: Fællesskabet omkring den døde er en fast pligt.
Traditionen er sjældnere i højteknologiske og individualistiske samfund, hvor hospitalerne har overtaget plejen. Når døden er indtruffet, kan du læse om de næste skridt i vores guide ved dødsfald.
